Festlokale

Praktiske oplysninger

Borde og stole

Der er 7 stk. borde på 90 x 180 cm og med 8 personer ved hvert bord, kan holdes en god fest for 64 gæster. Der er to ekstra borde, så der kan laves forskellige bordopsætninger. Hvis I skal være mere end 64, vil man komme til at sidde meget tæt med mindre det er stående buffet. Der er 20 polstrede stole og 64 solide kromstole med mulighed for at lægge en tynd filtpude.

Billard- og bordtennisbord

Bordtennisbats og -bolde kan lejes. 

Eller medbring gerne egne bordtennisbats og -bolde.

Anretterbord eller buffetbord

Billard- og bordtennisbordet kan beskyttes med plast og dug, så det kan bruges til buffetbord. Husk at sætte bordskånere ved varme retter.

Service

Der er service til minimum 64 personer. Derudover er der en del ekstra, men ikke af alle dele.

Køkkenet

Køkkenet er stort med masser af borde i rustfrit stål med 4 vaske. Der er ovn, 2 komfurer med hver 4 kogeplader, køkkenmaskine, elpisker, 2 køleskabe og 1 køle/fryseskab.

Der er almindelig industriopvaskemaskine, som vasker på 17 minutter. Opvaskemaskinen bruger opvaskepulver. Der SKAL højst bruges 1 tsk. til hver vask. Der står opvaskepulver.

Affald

I Sigerslevhus sætter vi pris på affaldssortering og forventer at I vil sortere jeres affald, når nu muligheden er der. Uden for er der 3 containere med sortering til 6 fraktioner: Madaffald, restaffald, papir, glas, metal og plast. Ved tvivl se på undersiden af containerlåget uden for.

Vi prøvet at gøre det nemt for jer og jeres gæster at sortere.

Pap kan lægges på stålbordet i et af det lille rum med Kølefryseskabet. Knust porcelæn lægges i spanden ude i opvaskerummet.

I kan også bruge genbrugspladsen på Frøslevvej, Store Heddinge, som har åbent tirsdag, torsdag, fredag og søndag kl. 9 - 17.

Husk at medbringe

Sæbe, håndklæder og toiletpapir, håndopvaskemiddel, viskestykker, køkkenrulle, karklude, poser til affaldssortering både almindelig husholdningsaffald, samt specielle poser til madaffald. Derudover er der udendørs sorteringcontainere til glas, metal, plast og papir, hvor I kan tømme de indendørs beholdere i.

Toiletter

Der er 3 toiletter på gangarealer. Medbring selv håndsæbe, håndklæder og toiletpapir. Hvis der samtidig er lejet sengepladser i forbindelse med festen vil der være to ekstra toiletter med bad. Værelser og arealer der ikke lejes er aflåst.

Rygning

Der er rygning forbudt i hele huset (gælder også ved emhætte, døre eller vinduer) Cigaretskod skal samles op uden for.

HUSK efter festen at oprydning er obligatorisk

Se under Oprydning i Sigerslevhus efter fest. Bordene sættes tilbage som ved modtagelse. 

Hvis rengøring ikke tilkøbes, skal benyttede arealer rengøres grundigt inden aflevering.

Hvad hvis noget går i stykker?

Lejer erstatter ødelagte ting med nyanskaffelses-værdien eller til vurderet genbrugspris efter aftale med udlejer.

Lejer er ansvarlig for, at alt efterlades i samme stand som ved lejemålets indgåelse.

 
Vi håber, I får en rigtig god fest, og at I vil passe godt på vores hus, så vi alle kan få glæde af det i mange år frem.